Elbil opladning

Hvordan fungerer en elbil opladning?

Når du overvejer at købe en elbil og først begynder at læse om forskellige modeller og lademuligheder, løber du hurtigt ind i en masse nye ord og udtryk, som kan være vanskelige at forstå. Måske du bare har brug for at vide, hvordan du "fylder kilometer på tanken". Nedenfor forklarer vi nogle af de vigtigste begreber, du skal vide, når det omhandler elbil opladning.

Hvad skal jeg vide om elbil opladning?

AC opladning/ hjemmeladning/ vekselstrøm:

AC-strøm er det samme som vekselstrøm og er den type strøm, du bruger hjemme i husstanden. Når du lader din bil hjemme, er det altså med AC-strøm, som er den "langsomme" type strøm. Bilens batteri skal omdanne AC-strøm (vekselstrøm) til DC-strøm (jævnstrøm) for at kunne lagre strømmen i batteriet.

DC opladning/ hurtigladning/ jævnstrøm:

DC-opladning er væsentlig hurtigere end AC-opladning, blandt andet fordi DC-strøm (jævnstrøm) ikke skal konverteres, før den kan lagres i batteriet. Jævnstrøm kan kun oplades fra specielle hurtigladere og kræver et specielt kabel, der altid er fastgjort til ladestanderen.

Forskel mellem 1-fase ladere og 3-fase ladere:

1-fase eller 3-fase lader bestemmer, hvor mange ampere du kan få ind i din bil. Antallet af faser bestemmer altså, hvor hurtigt du kan lade din bil. Det er vigtigt at overveje, hvordan dit kørselsmønster ser ud, og hvilken ladehastighed har du reelt brug for. En tommelfingerregel er, at du på en time kan nå at lade til 15 - 20 kilometers kørsel med en 1-faset lader* og 50 - 60 km med en 3-faset oplader*. Hvis du lader bilen om natten mellem klokken 18.00 og 06.00, kan du nå at oplade bilens batteri til 200 - 240 km kørsel med en 1-faset oplader og mere end 600 kilometer med en 3-faset oplader.

*Beregnet på 16 Ampere (A) fra en dedikeret ladeboks til elbiler.

Hvor mange timer tager det at oplade en elbil?

Det afhænger af en række faktorer som for eksempel størrelsen på batteriet, ladehastighed, batteritemperaturen og udetemperaturen. En elbil opladning fra tomt til helt opladet batteri kan normalt klares på én nat fra en hjemmelader, hvis du har en elbil med en 3-faset lader. Tommelfingerreglen for en elbil opladning med en 3 faset elbillader er, at man får energi til 50 - 60 kilometers kørsel for hver time elbilen lader.

Har man en elbil med 1-faset lader, tager en elbil opladning godt og vel tre gange så lang tid. Det betyder i praksis, at man med et helt afladet batteri ikke kan nå at lade batteriet helt op i løbet af en nat fra en 3-faset 11 kW hjemmelader, som er standarden i Danmark. For nogle vil dette være et problem, men for langt de fleste spiller det ingen rolle. Flertallet af danske bilister kører nemlig under 150 kilometer om dagen i alt mellem hjem og arbejde, og så kan en fuld opladning af den type elbil med sådan et kørselsmønster klares på otte timer.

En tommelfingerregel er, at man kan køre omkring 4 - 5 km pr. kWh, hvilket svarer til, at en 11 kW hjemmelader og en bil med 3-faset lader kan oplade batteriet til 50 - 60 kilometers kørsel på én time. Og 15 - 20 kilometer med en elbil, der har en 1-faset lader.

Svaret på hvor mange kWh en elbil bruger på en opladning afhænger naturligvis af forbruget. Man vil dog opleve, at der oven i forbruget til selve kørslen også er et mindre ladetab, når en elbil opladning sker med vekselstrøm, der laves om til jævnstrøm for at kunne lagres i bilens batteri. Tabet er typisk omkring 10-15 procent og kan henføres til tab når vekselstrøm laves om til jævnstrøm, overvågning og styring af opladningen, temperaturkontrol af batteriet under opladning og energitab i ledningerne (transmissionstab). Det er helt normalt og gælder alle elbiler, der lades med vekselstrøm. Tabet er noget mindre, når der lades fra ladebokse med jævnstrøm, hvor strømmen ikke skal konverteres. 

Vidste du at... 

Aiways biler kan oplades til næsten 60 kilometers kørsel på en time med en 11 kW hjemmelader og med en DC hurtiglader (90 kW) kan du oplade batteriet fra 20% – 80% på 35 minuter . 

Læs mere her

Lær mere om elbiler...

Omkostninger
Omkostninger

Trods stigende elpriser er det stadig væsentligt billigere at køre på el, end på benzin eller diesel. En elbil har generelt en dyrere indkøbspris end benzin- og dieselbiler, men den omkostning kan afhængig af dit behov og kørselsmønster blive tjent ind…

Læs mere
Rækkevidde
Rækkevidde

For de fleste bilkøbere er rækkevidden helt afgørende, når man vælger elbil. Men at definere en elbils nøjagtige rækkevidde og energiforbrug er langt fra enkelt. En elbils rækkevidde påvirkes af mange forskellige faktorer...

Læs mere
Elbilsordbog
Elbilsordbog

Når man er på udkig efter en ny elbil, kan det i starten virke en smule komplekst med alle de nye udtryk og forkortelser. Her forklarer vi nogle af de mest almindelige udtryk, som kan være nyttige at kende i jagten på din nye elbil...

Læs mere